Vores tilgang
Ved grundig udvælgelse og gennemgang af hver enkelt investering, sikrer vi adgang til højkvalitets investeringsprojekter. Læs mere om vores tilgang og holdet bag nedenfor.
Sådan finder vi de bedste alternative investeringer
Screening af markedet
Selected Alternatives A/S er hele tiden på udkig efter investeringsmuligheder, der passer ind i den langsigtede strategi, og som kan bidrage med et tilfredsstillende afkast og supplerer den eksisterende porteføljes egenskaber. Investeringsprocessen starter med en screening af markedet for attraktive investeringsmuligheder inden for alternativer. Vi kan her trække på et professionelt netværk af erfarne investeringsfolk, der præsenterer de mest attraktive muligheder og projekter for Selected Alternatives Management ApS. Disse projekter kan både være offentligt kendte projekter, men det kan også være projekter, der kun tilbydes Selected Alternatives A/S. Projekternes attraktivitet vurderes både individuelt og i forhold til samspillet med de øvrige investeringer i Selected Alternatives A/S.
Grundig analyse
Hvis casen virker interessant efter den indledende screening, starter vi et omfattende analysearbejde, hvor projektets forudsætninger analyseres og vurderes. I denne fase har vi specifikt fokus på økonomiske parametre som indtjeningspotentiale, driftsomkostninger og finansiering. Disse parametre holdes op mod aktivets indkøbspris og forventninger til en salgspris. Der er i denne fase stort fokus på forståelsen og kvantificeringen af relevante risici.
Due Diligence
Hvis de økonomiske forudsætninger vurderes attraktive, afholdes der et Due Dilligence-møde med projektudbyderen. Det vil sige et møde, hvor vi vurderer parametre som udbyderens organisation, erfaring og kompetencer i forhold til sourcing og styring af projektet. Vi vil naturligvis også spørge ind til de økonomiske forhold for projektet.
Stærk forhandling
I sidste fase går vi ind i en forhandling af vilkår med projektudbyder. Da vi er mange sammen og kan investere for betydelige beløb gennem vores ”indkøbsforening”, kan vi opnå bedre vilkår end ved individuel investering. Når betingelserne er forhandlet på plads, udarbejdes en analyse og beskrivelse af projektets økonomiske forhold, der præsenteres i en skriftlig indstilling for Selected Alternatives A/S bestyrelse.
Erfarne kræfter bag hver enkelt investering
Hos Selected Alternatives har vi mange års erfaring i at udvælge attraktive og unikke investeringsmuligheder til private investorer. Mød nogle af vores nøglemedarbejdere nedenfor.
Frederik William Hoff, Investment Director
Frederik er Investment Director hos Selected Alternatives, hvor han er ansvarlig for direkte investeringer. Han har over 10 års erfaring med international M&A med speciale i grønne investeringer, og han har tidligere været med til at oparbejde investeringsfonden Nordic Solar.
+10 års erfaring med med alternative investeringer
Tidl. Senior Investment Manager hos Nordic Solar
MSc. in International Business & Politics
Bertel Rasmussen, Head of Investments
Bertel er Head of Investments i Selected Advice, hvor han er ansvarlig for analyseafdelingen. Han har tidligere været Partner og Chef for investeringsafdelingen i konsulenthuset Kirstein A/S, hvor han havde ansvaret for at rådgive institutionelle investorer omkring investeringsstrategi og udvælgelse af kapitalforvaltere.
+15 års erfaring fra den finansielle sektor
Tidl. Partner og Chef for Manager Selection hos Kirstein
MSc. in Economics
Torben Degn, CIO
Torben er Chief Investment Officer hos Selected Group. Han har tidligere været CEO hos Woodman Asset Management, og senest CEO hos Acres, som beskæftiger sig med ejendomsinvesteringer i norden og investment management.
+20 erfaring fra den finansielle sektor
Tidl. CEO hos Acres Investment Management
MSc. in Finance & Accountancy
Tonny Elsberg, Partner Selected Group
Tonny er Partner hos Selected Group, hvor han blandt andet beskæftiger sig med den daglige drift. Derudover har han tidligere været Partner i Clearhaus og finans og fondschef hos Sparekassen Kronjylland. Samlet set har han over 25års erfaring inden for den finansielle sektor.
+25 års erfaring fra den finansielle sektor
Tidligere Partner i Clearhaus og CIO & CFO hos Sparekassen Kronjylland
HD Finance
Det siger vores kunder (Skjules til vi har nogle citater)
Åben for investering
Som investor kan du både investere i en bred portefølje af alternative investeringer med stabile afkast, stor diversificering og lavere risiko, eller du kan investere direkte i unikke enkeltprojekter, hvor både afkast og risiko ofte er højere. Få et overblik over dine muligheder nedenfor.
Om Selected Alternatives
kontakt@selectedgroup.dk | +45 88 88 82 06
Vores tilgang
Events
Nyheder
Viden
Team